Analyse af bindingsproblemer i flexografi og dybtryk
Ved emballageudskrivning skiller for store mængder opløsningsmiddelrester sig ud som den mest udbredte årsag til bindingsproblemer. Opløsningsmidlernes manglende evne til at fordampe under udskrivning blødgør blæklaget under tryk, hvilket får det til at klæbe til bagsiden af papirrullen. De fleste fabrikker prøver og måler milligram resterende opløsningsmiddel pr. arealenhed for at overvåge niveauer af opløsningsmiddelrester.
Blæk, der ikke tørrer eller "afhudning af blæklagsoverfladen" kan også forårsage bindingsproblemer. Fænomenet med blæklagsoverfladehud er relateret til blæklagsproblemer, hvor blækkets overflade virker "tør", mens indersiden stadig indeholder opløsningsmidler. Dette problem forværres ved brug af moderne vandbaseret blæk, da tørringsprocessen er irreversibel for sådanne blæk.
Opløsningsmidler med højere kogepunkter i blæklaget eller klæbemidlet er udfordrende at fordampe og resulterer ofte i betydelige resterende opløsningsmidler. Nogle opløsningsmidler, såsom toluen, xylen, ethylenglycol, forårsager ikke kun vedhæftning, men producerer også ubehagelige lugte. Det første trin i at analysere bindingsproblemer bør involvere gaskromatografi (GC) for at bestemme niveauer af opløsningsmiddelrester. Hvis restkoncentrationen er høj, er blækkets anti-adhæsive egenskaber sandsynligvis forringet. Hvis yderligere tørring af det trykte materiale reducerer bindingen, er opløsningsmiddelrester sandsynligvis synderen.
Blæk med for højt indhold af blødgører eller klæbemidler med lavere molekylvægt kan blive blødt og klistret efter tørring. Når blæklagets overflade bliver for blød, opstår der binding. Nitrocelluloseblæk indeholder ofte en betydelig mængde blødgøringsmiddel, og blækformidlere skal nøje kontrollere forholdet mellem blødgøringsmiddel og nitrocellulose. Når du vælger modificerede harpikser, skal blækformuleringens indhold af blødgører desuden tages i betragtning. Hvis der vælges en blød harpiks, bør andelen af blødgører reduceres tilsvarende.
Hvad angår binding forårsaget af blødgøringsmidler, fører en højere andel af blødgøringsmiddel til øget tilbageholdelse af opløsningsmidler. Blæklaget bliver blødere med tiden. Vedhæftningstests illustrerer forværringen af blæklagets blødgøring over tid, med ingen eller minimal forbedring af vedhæftningen efter opvarmning eller yderligere tørring.
Overdreven corona-udladningsbehandling, der forårsager papirrullebinding, selv om den ikke er udbredt, giver sine egne udfordringer. Corona-udladningsbehandling oxiderer blæklagets overflade, øger polariteten og øger i sidste ende overfladespændingen. Sådanne overflader er naturligt tilbøjelige til at klæbe sammen, hvilket fører til bindingsproblemer.